Kort (geografi) - Kpalimé

Kpalimé
Kpalimé (udtales Palimé, der er et halvstumt K) er en by i det sydlige Togo, og en del af Præfektoratet Kloto, ca. 125 km, nordvest for hovedstaden Lomé, med et indbyggertal på cirka 90.000. Byen er placeret tæt ved grænsen til nabolandet Ghana, grænseovergangen er i retning af Womé, men kræver visum til passage, som opnås ved Ghanas ambassade i nabolaget Kodomé, i Lomé, grænseovergangen Lomé/Afflao, tilbyder visa ved ankomst, men er meget travl.

Kpalimé er en levende lille by med masser af spisesteder, hoteller og andre overnatningsmuligheder. Der er en del seværdigheder i og omkring byen, og naturen er meget frodig, med både jungle samt flad bush. Der er to markeder, men det gamle i midtbyen er det ældste og stadigt det mest brugte. Der er en del ældre bygninger fra den tyske kolonitid tilbage fra 1920'erne.

Der er et præfektorat, et borgmesterkontor, en politistation, et stort og relativt nybygget storfængsel samt en mindre militærbase i byen.

Byen er bl.a. kendt som værende Togos hovedstad for kunst og kultur. Den rummer Centre artisanal de Kpalimé, som er en skole et værk/værested for håndarbejdere, skulptur-, keramik-, batik- og billedkunstnere, og der er mange små atelierer og gallerier i og omkring byen.

 
Kort (geografi) - Kpalimé
Land - Togo
Togos flag
Togo er en republik i Vestafrika. Landet har grænser til Ghana mod vest, til Benin mod øst og til Burkina Faso mod nord. Togos hovedstad, Lomé, ligger på kysten ved Guinea-bugten i den sydlige del af landet.

Portugiserne ankom til Togo i slutningen af det 15. århundrede. Togo var et af de benyttede afrikanske handelssteder for den europæiske slavehandel. Togo var en tysk koloni fra 1884 frem til 1918, da det tyske Togoland af Folkeforbundet blev delt mellem Storbritannien og Frankrig. Det nuværende Togo blev efterfølgende fransk mandatområde/koloni og fik sin selvstændighed i 1960. Den resterende del af det tyske Togoland blev en del af Ghana.
Valuta / Sprog  
ISO Sprog
FR Fransk (French language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Benin 
  •  Burkina Faso 
  •  Ghana